Bikube

Bikubepladen er en innovativ letvægtsplade opbygget med en stærk bikubestruktur i pap, beklædt med glat karton på begge sider. Trods sin lave vægt har pladen en imponerende styrke, som gør den velegnet til fritstående displays, skilte og butiksindretning.

Hos XL Print printer vi direkte på bikubeplader med UV-print i fotokvalitet. Pladerne kan konturskæres i alle former og er nemme at transportere og montere takket være den lave vægt. Bikubeplader fås i tykkelser fra 5 mm til 16 mm og kan leveres med hvid eller brun overflade.

Bikubeplader er det foretrukne valg til midlertidige kampagner, pop-up butikker og messeudstillinger, hvor bæredygtighed og lav vægt er vigtige faktorer.

Bikubeplader består af en kerne med sekskantede papirceller (bikubestruktur) omsluttet af glat karton. Materialet er 100% papirbaseret og kan genanvendes via papindsamling.

Tykkelser: 5, 10 og 16 mm.

Overflade: Hvid kraftliner eller brun kraftliner

Standardformat: Op til 160 x 320 cm

Printteknik: UV-flatbed print

Finish: Silk overflade

Brandhæmmende: Kun vores 16 mm. plader

Bikubeplader er et af de mest bæredygtige materialevalg inden for storformat print. Pladerne er fremstillet af 100% genanvendeligt pap og kan bortskaffes via almindelig papindsamling efter brug.

Materialet er FSC-certificeret og produceret uden brug af PVC eller skadelige kemikalier. Den lave vægt reducerer CO2-aftrykket ved transport sammenlignet med traditionelle pladematerialer.

100% genanvendeligt

Fremstillet af papir og pap — bortskaffes nemt via papirindsamling og bidrager til en cirkulær økonomi.

Ultralet og stærk

Op til 75% lettere end traditionelle pladematerialer, men med en imponerende styrke takket være bikubestrukturen.

Fleksibel formgivning

Kan konturskæres i alle former og størrelser — perfekt til kreative displays og POS-materialer.

Vi printer det - Vi monterer det.

Et godt print fortjener en professionel opsætning. Vores montører kender materialer, brandkrav og bygningsregler — og sørger for, at dit print sidder præcist, sikkert og holdbart. Fra messer og events til butiksfacader og kontorer.

Hvad siger kunderne

Foretrukket af erhvervslivet og eventarrangører

Fantastisk god behandling
Henrik Reinhard Hansen
Fantastisk god behandling
Jonathan Klarup
Vi har i firmaet brugt XL Print i mere end 10 år. En god personlig kontakt, en leverandør der bliver til den bitre ende hvis noget driller og altid god med inspiration til nye løsninger, metoder og muligheder. Vi tester altid nye leverandører af, men ender altid tilbage hos XL Print når det hele bare SKAL spille.
Sarah Holmslykke
God og hurtig service. Rigtig fin kvalitet!
Tania Carlsen

Spørgsmål og svar

De mest stillede spørgsmål om vores ydelser og processer.

Tilbyder I skæring og fræsning af trykte materialer?

Ja, vi CNC-fræser og konturskærer akryl, aluminium, foamboard, MDF og andre materialer i enhver form — fra simple rektangler til komplekse konturer og bogstaver.

Hvilke typer laminering tilbyder I?

Mat laminering for et dæmpet udtryk, blank laminering for levende farver, soft-touch for en fløjlsblød overflade, og UV-laminering for ekstra beskyttelse. Laminering forlænger levetiden og giver professionel finish.

Hvad er forskellen på et mesh-banner og et PVC-banner?

PVC-banner er tæt og uigennemsigtigt -ideelt til skarp grafik og undendørs brug. Mesh-banner har en perforeret struktur, der slipper vind igennem, perfekt til facadebannere og stilladser. Så hvis dit produkt skal hænge et vindfølsomt sted, så skal du bruge Mesh banner.

Kan I printe direkte på plader og hårde materialer?

Ja, med vores UV-flatbed printer kan vi printe direkte på akryl, Sandwichplader, foamboard, PVC, træ og mange flere. Direkte print giver et skarpt, holdbart resultat uden en påklæbning. Maks pladetykkelse ca. 50 mm. Maks størrelse er 200x300 cm.

Hvor stort kan I printe i storformat?

Vores storformatprintere printer op til 5 meter i bredden og nærmest ubegrænset i længden. Bannerprint kan dog syes eller svejses sammen til kæmpe formater. Til pladeprint (UV-flatbed) håndterer vi op til 3 x 2 meter.

Hvad gør XL Print med restmaterialer og affald?

Vi sorterer og genanvender alt papir, karton og plastaffald. Restmaterialer minimeres gennem optimeret skæreopsætning og digitale workflows. Vi samarbejder med certificerede genbrugspartnere for specialmaterialer.

Tilbyder I print på bæredygtige materialer?

Vi anvender FSC-certificeret papir og karton, genanvendelige tekstiler samt pap-bikubeplader, der indgår i en cirkulær produktionsproces. Vi rådgiver altid om den mest miljøvenlige løsning, som samtidig lever op til dine krav til kvalitet og holdbarhed.

Vi arbejder løbende på at finde nye og bedre materialer, der kan erstatte eller helt udfase mindre bæredygtige produkter. Samtidig har vi et klart mål om at fjerne eller minimere brugen af PVC i vores produktion.

Vi sætter stor pris på kunder, der stiller krav til bæredygtighed og kvalitet – det udfordrer os, skærper vores løsninger og gør os endnu stærkere end vores konkurrenter.

Er XL Print en miljøvenlig virksomhed?

Ja – bæredygtighed er en kerneværdi for os.
Omkring 50 % af vores energiforbrug dækkes af solenergi. Faktisk producerer vores solcelleanlæg al den strøm, vi har behov for over året. Da vi endnu ikke har mulighed for at lagre energien effektivt, leverer vi strømmen til elnettet og køber den tilbage i de mørke måneder. Det er ikke den perfekte løsning – men det er stadig et markant grønnere alternativ end fossil energiproduktion.

Derudover arbejder vi løbende på at reducere spild, genbruge materialer og vælge mere miljøvenlige alternativer i hele produktionen. Vi tilbyder blandt andet FSC-certificeret papir samt miljøvenlige blæktyper, så du kan vælge løsninger med lavere miljøpåvirkning uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Hvor længe holder jeres print udendørs?

Vores pladematerialer printes med UV-teknologi, hvilket giver en udendørs holdbarhed på ca. 3–5 år.
Laminerede vinylprints har ligeledes en forventet levetid på 3–5 år udendørs under normale danske vejrforhold.

Mesh-bannere er særligt velegnede til udendørs brug og har en holdbarhed på mere end 4 år. Korrekt og professionel montering kan forlænge levetiden betydeligt på alle løsninger.

Vores dyesub-bannere er primært beregnet til kortere udendørsperioder og har en forventet holdbarhed på 3–6 måneder afhængigt af vejr og placering.

Hvad er forskellen på indendørs og udendørs print?

Udendørs print kræver UV-bestandige blæktyper og vejrbestandige materialer som vinyl, mesh eller banner. Indendørs print kan bruge bredere materialevalg inklusiv papir og ubehandlede plader. Vi rådgiver altid om det rigtige valg.

Hvilke materialer kan XL Print printe på?

Vi printer på et bredt udvalg: papir og karton, vinyl og selvklæbende folier, mesh-banner, tekstil, akryl- og aluminiumsplader, foamboards, træplader og mange flere. Vi rådgiver gerne om det bedste materialevalg til din opgave og placering.

Får jeg en korrektur, før I trykker min opgave?

Nej, vi fremsender ikke altid en digital korrektur (proof) til godkendelse før produktion.
Ved større eller mere komplekse opgaver sender vi dog gerne et digitalt prøvetryk. Vi anbefaler altid, at du gennemgår farver, tekst og layout grundigt inden produktion.

Ved farvekritiske opgaver kan vi tilbyde et fysisk farveproof mod tillæg, så forventninger og resultat stemmer fuldstændigt overens.

Vi lægger stor vægt på, at opgaven bliver løst korrekt og kontakter derfor hellere en gang for meget end en gang for lidt for at sikre det rette resultat. Den endelige godkendelse er dog dit ansvar og fungerer samtidig som en bindende accept af opgaven til produktion.

Hvilke filformater accepterer XL Print?

Vi anbefaler trykklare PDF-filer (PDF/X-1a eller PDF/X-4) med minimum 300 dpi og 5 mm bleed og skæremærker. Vi modtager helst kun PDF filer. Undgå Word- og PowerPoint-filer til trykproduktion.